Om Nick

Navn: Nick Barnø
Nickname: True Dane
Født: 02.01.1982
Alder: 36
By: København
Land: Danmark
Højde: 198 cm
Vægt: 110 kg
Klub: Arte Suave

Vægtklasse: Heavyweight -120.2 kg
Rekord: 7-2

Vundne:
5 K.O/T.K.O (71,4%)
1 Submission (14,3%)
1 Point (14.3%)

Tabt:
1 K.O/T.K.O (50%)
1 Submission (50%)
O Point (0%)

At leve en tilværelse med en fuld professionel tilgang til alle de ting man gør, var bestemt ikke den tanke, jeg havde da jeg tilbage i 2008 første gang satte min fod på måttearealet i den lokale bjj (Brasiliansk Jiu jitsu) klub.

Jeg havde ingen idé om hvad jeg gik ind til, og slet ikke at jeg 4 år senere ville stille mig ind i et bur for at slås med et andet menneske. Men da jeg nærmede mig min 30 års fødselsdag begyndte jeg at tænke at det kunne være sjovt med en lille udfordring med at tage sådan en MMA kamp inden jeg fyldte 30, bare for at kunne sige til mig selv at jeg havde prøvet det. Vi nåede 2. januar 2012 og jeg fyldte 30 år. Min debut amatørkamp var ikke en realitet endnu men det blev den 3 mdr. senere til en “landskamp” (udvalgt dansk hold) mod et engelsk hold. Jeg tror aldrig jeg har været så nervøs som da jeg trådte ind i buret første gang, men den følelse ændrede sig da jeg efter 2 hårde omgange stod sejrrigt i midten af buret med armene i vejret. Lige dér i det øjeblik var jeg hooked og vidste at det her ikke ville blive sidste gang.

Det var svært at få kampe som amatør og allerede efter 5 amatørkampe ( 4 vundne – 1 tabt ) blev jeg udtaget til det danske landshold, som skulle kæmpe til det første VM i Las Vegas, et VM som desværre ikke blev som ønsket, da jeg tabte på KO i første omgang til den Polske sværvægter, og VM var slut for mit vedkommende.

Til trods for mit andet nederlag som amatør, kom der et tilbud om en Pro debut til Trophy MMA i Malmø, 2 mdr senere, som jeg takkede ja til og vandt på Submission i første omgang. Min professionelle karriere var i gang og ændrede mit liv ret hurtigt. Jeg valgte at opsige mit job for at kunne satse fuldt ud på MMA og jeg begyndte at træne flere gange om dagen. Efter 3 år som professionel med en rekord liste på 7-2, kan jeg kun sige en ting.

Jeg har aldrig fortrudt et eneste valg jeg tog, for at satse på min drøm.

 

Tilmeld dig Nick’s nyhedsbrev

Hold dig opdateret på Nick’s kampe, træninger og gode tilbud fra sponsorer

Kontakt

Nick Barnø
E-mail: Nick@truedane.dk

Nyhedsbrev

Tak for din tilmelding